http://www.aktuelt.dk/aktuelt/ L¿rdag 13. juni 1998 I audiens hos Bob Et tusindtalligt dansk publikum faldt pŒ kn¾ for hans h¿jhed Bob Dylan, der torsdag aften holdt hof i Forum i K¿benhavn. En veloplagt og intens seance centreret om en mand, der kun kan have blŒt blod i Œrene. ------------------------------------------------------------------------ Af: Lars Rix ------------------------------------------------------------------------ BOB DYLAN. Torsdag aften i Forum i K¿benhavn And now ladies and gentlemen. Will you please welcome the Columbia Recording artist: Bob Dylan. Introen var en bokse-champion v¾rdig, og stemningen var netop sŒ fort¾ttet og elektrisk, som var det kampen om mesterskabstitlen i sv¾rv¾gt. Hans H¿jhed Robert Allen Zimmermann alias Bob Dylan alias The Jokerman med f¿lge var pŒ The Never Ending Tour stoppet i Forum i K¿benhavn for et kort ¿jeblik i en lang og glov¾rdig karriere at lade sig hylde af sine danske disciple. Og de var der alle p¾nt placerede pŒ de lange lige stoler¾kker. Lige fra Sort Sols Steen J¿rgensen til den nordjyske troubadur Allan Olsen. To navne der viser, hvor stor kunstnerisk sp¾ndvidde og indflydelse aftenens g¾st repr¾senterede. Og der stod han sŒ pŒ scenen i sit klassisk sorte s¾t med halvlang jakke, hvid skjorte, l¾derbukser og Fender-guitar. Uden at spilde hverken sin eller publikums tid med overfl¿dig snik snak og introduktion af numre. Et anslag og 'All Along The Watch tower' lagde bunden for en rejse, der gik tilbage sŒvel som frem i tiden. F¿rst elektrificeret og med en klangbund, der passede meget dŒrligt i Forums rum, hvor akustikken er noget n¾r den dŒrligste i K¿benhavn overhovedet, men som aftenen skred frem, kom der styr pŒ lyden. 'Cold Irons Bound' og efterf¿lgende 'Shooting Star' blev leveret f¿rst tungt, st¿dende dern¾st inderligt kr¾vende og med en intensitet i Dylans karakteristiske, nasale stemme, der fik flere til at rejse sig fra s¾derne. Ethvert optr¾k til dans og l¿ssluppenhed blev dog straks stoppet af en talrig koncertmilitsia i gule tr¿jer, der var sat til at holde skik pŒ de tilbedende masser. His Bobness sŒ mere og mere ud til at befinde sig vel. Med sin lille kerne af kompetente musikere, der pŒ sekundet forstod at adlyde Dylans mindste vink, gled koncerten fra den countryficerede 'To Ramona' over i et af aftenens h¿jdepunkter den synkoperede og elegante 'Love Minus Zero/No Limit', hvor Dylan for alvor trŒdte i karakter og oven i k¿bet leverede et enkelt 'Thank You' ud til publikum. Og man troede n¾sten ikke sine egne ¿jne, da Bob Dylan efter 'Masters Of War' godt st¿ttet af gulvbas og 12-strenget ukulele n¾rmest vrider sig igennem en fremragende version af 'Tangled Up In Blue', hvor mesteren tilmed tog et par funky trin til siden. Ikke noget a la Michael Jackson, og selve scenen var da ogsŒ - i mods¾tning til andre superstjerners - skŒnselsl¿st barberet for enhver form for effekter, men alligevel. Det sŒ un¾gtelig ud som om Bob tog et par lette dansetrin. Og det var da ogsŒ mere end nok til, at publikum fik nok af at sidde stille pŒ l¾gterne. Bagfra v¾ltede masserne op mod scenen, intet kunne holde dem tilbage og den rigtige rockkoncert kunne gŒ igang. Det virkede flere gange som om, at Bob Dylan langsomt byggede musikken op stykke for stykke mod klimaks og efter at have sat gang i svingningerne hos publikum med 'Can't Wait', ''Till I Fell In Love With You', 'Make You Feel My Love' kom den n¾ste, en potent herreudgave af klassikeren 'Blind Willie McTell'. Efter denne magtdemonstration var det som om, musikken og stemningen l¿ftede sig til et h¿jere niveau, da The Jokerman som afslutning satte 'Highway 61 Revisited' ind som effektfuldt trumfkort. Koncerten var ovre, men ikke for publikum, der taktfast kr¾vede mere. Og det fik de. F¿rste ekstranummer var 'Don't Think Twice, It's All Right', der efterf¿lgende hurtigt og elegant gled over i ny-klassikeren 'Love Sick' fra Bob Dylans seneste og meget roste album 'Time Out Of Mind' - det endegyldige bevis pŒ, at Bob Dylan ogsŒ i 90'erne kan skrive fremragende og vedkommende sange, der ikke kun appellerer til gamle inkarnerede fans, men ogsŒ kan f¿je nye og yngre til. Som en effektfuld kulmination pŒ en stor aften i godt selskab leverede Bob ren f¾llessang med 'Rainy Day Women #12 & 35', hvor stort set samtlige i salen sang med pŒ omkv¾det 'everybody must get stoned'. Lighterne blev t¾ndt og med et lille diskret nik til sine medmusikanter kundgjorde Bob 'vi tager en til.' 'Blowin' In The Wind' blev punktum for en stor koncert med en myte pŒ dansk grund. Bob Dylan lukkede og slukkede - ikke med ord som 'tak' eller 'vi ses om 14 dage pŒ Roskilde Festival,' men derimod med et lille diskret buk og et hŒndkys ud mod publikum. SŒdan g¿r man kun, nŒr man har blŒt blod i Œrene. Bob Dylan spiller igen om 14 dage pŒ Roskilde Festival